We are hiring!

Antwort von Søernes Trafikskole

[DATE]

[REPLY]

Søernes Trafikskole Bewertung

Søernes Trafikskole Logo
Sollten Sie hier einkaufen? - Sehen Sie, was die Kunden von Søernes Trafikskole denken und geben Sie Ihren eigenen Bericht von Søernes Trafikskole 84
Perfekt
9 von 10

84 Kundenbewertungen
Firma bewerten
  • Bewertungen (84)
Søernes Trafikskole
4

Jeg kan på alle måder anbefale Søernes Trafikskole.

Jeg har været rigtig glad for Søernes Trafiskskole. Det er et meget seriøst sted med dygtige lærere og god undervisning. Johnnie er rigtig god til at lede skolen og skaber en rar stemning. Min kørelærer Anne Lundsgaard er meget kompetent og jeg lærte at køre godt og sikkert bil. Hun gav mange tips som jeg bruger meget. Hun er desuden meget rolig og det betyder meget, når man skal lære at køre bil. Jeg kan på alle måder anbefale Søernes Trafikskole.


Ausgewählter Bericht über Søernes Trafikskole

Søernes Trafikskole
5

Sikkerhed og seriøsitet

Et kørekort var ikke noget jeg som sådan så frem til at tage, snarere noget jeg så som praktisk foranstaltning nu jeg skal til at have et barn. Men den imødekommenhed og entusiasme, som jeg mødte hos alle de kørelærere, jeg stødte på i forbindelse med min teoriundervisning og i særdeleshed i forbindelse med kørslen, smittede af og jeg blev virkelig optaget af udfordringen ved at lære at køre den bil og oplevede at projektet blev taget seriøst, og mine usikkerheder og problemer i trafikken afhjulpet på bedste vis. For mig var der en stor sikkerhed og tryghed forbundet med at tage kortet på den måde - i høj grad takket være min kørelærer Adam. Både menneskeligt og fagligt var hans undervisning fuldstændig i top, med rettidig udvisning af tålmodighed og spark i røven. Og en ihærdighed, som jeg har været vildt taknemmelig for alle de gange, jeg siden har siddet bag et rat. Og som jeg ikke mindst var taknemmelig for, da det lykkedes mig at klare køreprøven i første hug og jeg slap for at skulle smide penge efter mere undervisning og en ny prøvedag.


Søernes Trafikskole
5

nærvær, tryghed, professionelitet

Jeg har været vældig glad for at have taget mit kørekort hos Søernes Trafikskole. Deres teoriundervisningskoncept gav god mening i kraft af kombinationen mellem vejledning, tests og undervisning. Jeg var på et lynforløb, hvor min kørelærer Adam var helt eminent til at udfordre mig lige tilpas samt ikke mindst at finde alternative læringstilgange i form af visuelle og auditive forklaringer, når koblingskriser og lignende kom mentalt på tværs i køretimerne. Så jo, Søernes Trafikskole kan i den grad anbefales varmt på grund af den særlige kombination af professionel, nærværende og meningsfuld køre- og teoriundervisning.
Mange hilsner Carina


Søernes Trafikskole
5

Min redning.....

Jeg påbegyndte mit kørekort i oktober 2011 i en anden køreskole, valgt primært ud fra beliggenhed i forhold til min bolig. I forløbet mistede jeg næsten lysten til at køre bil, og efter en køretime, hvor ejeren af køreskolen lod mig køre taxakørsel, valgte jeg at skifte kørelærer. På det tidspunkt havde jeg bestået teori og glatbane, men var ikke berammet til køreprøve. Jeg valgte meget bevidst en ny kørelærer på næsten min egen alder, mit eget køn og min egen nationalitet. Fra at være bange for at køre, fik hun mig gennem ganske få køretimer til køreprøve, som jeg bestod uden store problemer.
Tak til Trafikskolen og især til Jenny. Hun er en fremragende lærer med en meget stor ro og tålmodighed.
mvh
Lisa Ørting


Søernes Trafikskole
  • Rasmus
  • Frederiksberg, DK
  • 3 Bewertungen
  • Verifizierter Kunde
4

Professionel køreskole

Jeg vil klart anbefale Søernes Trafikskole. De er en meget professionel køreskole som går meget op i at eleverne er godt forberedt og sørger for at der er styr på diverse papirer inden man skal op til de forskellige prøver. Man kan godt mærke at det betyder noget for skolen at deres elever er tilfredse og det kan man jo ikke være ked af.
Jeg fik mit kørekort i januar 2012 og har idag købt bil og er tryg og glad ved at køre. Det må jeg takke min kørerlærer Henrik for, som jeg også må takke for at være fleksibel med hensyn til placering af køretimer.
Desuden har de også teoriprøveaften hver onsdag med Adam som klart kan anbefales hvis man vil have styr på sin teoriprøve. Han er også dygtig.
Af ønsker kunne jeg godt have tænkt mig muligheden for holdundervisning til teorien, da jeg til daglig arbejder for en computer og syntes det var en smule trættende derefter at sidde 2-3 timer foran en computer og lave egenundervisning. Og derfor er det måske også et lille minus at prisen ligger lidt over gennemsnittet, da der f.eks. er sparret på holdundervisning. Men det skal siges, at jeg synes at de ekstra penge er godt givet ud for noget der skal bruges livet igennem.

Antwort von Søernes Trafikskole

Hej Rasmus.

Mange tak for din anbefaling af vores køreskole.
Vi lægger stor energi i at levere en god service og undervisning, og det glæder mig, at du har bemærket det.
Det glæder mig også, at du bestod teoriprøven 1. gang. 

Vi ændrede vores teoriundervisning for 3 år siden til vores nuværende fleksible teori. Mange af vore kunder efterlyste mere fleksibilitet og flere teorihold. Det tilbyder vi nu. 

Før havde vi 4 faste teoritider pr. uge, og nu har vi 9 fleksible teoritider pr. uge. Vi tilbyder både teoriundervisning formiddag, eftermiddag og aften. Der er derfor ikke tale om en besparelse, da vi mere end fordoblede antallet af teoritilbud og altid med en kørelærer til stede. 

Det var vigtigt for os, at dette skifte ikke betød, at vi fjernede det vigtigste ved undervisningen. Nemlig, når man vil spørge om noget, så er der en lærer til stede. Som du sikkert selv har prøvet, så har vi vejledning til al teoriundervisning. 
Jeg har selv vejledning med eleverne til 7 af de 9 teoritider. 
 
3 gange undervejs i hver undervisningen kan du få svar på alle dine spørgsmål hos kørelæreren. Forskellen fra de gamle teorihold til nu er, at du nu kan stille dine spørgsmål og få dine svar helt privat kun med dig og kørelæreren. 
Vi slutter også al teoriundervisning med en lille teoritest, og de fejl eleverne har, gennemgås med kørelæreren, så man får en personlig og direkte vejledning.

Dertil kommer vores ekstra teoriprøveaften, som du også roser, og som du ikke finder på andre køreskoler.
Teoriprøveaften foregår netop på hold.

Det er naturligvis ikke muligt at lave undervisning, som alle synes er perfekt. 
Vores nuværende teorisystem har modtaget megen ros, især for fleksibiliteten og også for muligheden for at få forklaret regler og fejl privat med en kørelærer. På hold kan nogle elever synes det pinligt at spørge, Især hvis der er meget de ikke helt forstår.

Den gamle sang med pris og kvalitet hører sammen, mener jeg passer hos os.
Ser du på vores høje beståelses procent, så vil en besparelse på 1000 kr. hurtigt forsvinde i nye prøvegebyrer og mange køretimer.

Billigst bliver ofte det dyreste...
Se f.eks. denne video: http://youtu.be/StOwYGn6iLg

Tillykke med dit kørekort og din nye bil.
Dejligt at høre at du er tryg og glad ved at køre. Jeg skal give din ros videre til din kørelærer Henrik.


Med venlig hilsen

Johnnie Everland - Søernes Trafikskole.







Søernes Trafikskole
5

Verdens bedste køreskole

Køreskolen generelt ligger nemt og bekvemt i centrum af København, tæt på offentlig transport. Indbydende rene og velduftende lokaler samt toilet.

SUPERproffessionelle lærer hvor INTET spørgsmål er for dumt eller for meget..... Johnnie som er virksomhedens ejer er SUPERdygtig til at forklare, specielt i en logisk og overskuelig vending. Ydermere vil jeg nok sige at Jenny som kørerlærer er både behagelig, sjov og ekstremt dygtig til at guide, forklare og gøre dig veltilpas under kørslen.

Altialt verdens BEDSTE køreskole....


Søernes Trafikskole
4

Det kører på skinner

Har haft en god oplevelse mht. at tage mit kørekort hos Søernes Trafikskole.
Der er meget fleksibel teoriundervisning, hvilket er godt hvis man har en travl hverdag.
Min kørelære var let at få fat i og havde ingen problemer med at finde aftaler hurtigt.
Der er altid en rigtig venlig betjening i receptionen og god gennemgang af de fejl man har i sine evaluerende teoriprøver.
Teoritips hver onsdag giver også meget godt med sig og dette gjorde jeg også brug af.
Jeg har dog ofte oplevet at miste 5-10 min. af min køretime fordi ruten ikke har varet længe nok, hvilket bliver dyrt i længden når man nu skal have ekstra køretimer.
Også ved glatbanekørslen fik vi ½ time tidligere fri, og dette er jo lovpligtige minutter!
På trods at dette bestod jeg både teori og køreprøve første gang hvilket jo i sidste ende er det vigtigste.
Alt i alt en god oplevelse

Antwort von Søernes Trafikskole

Hej Annesofie.
Jeg er glad for at det har været en god oplevelse for dig at tage dit kørekort hos os.
Med hensyn til din glatbane så kræver loven at du modtager 4 x 45 minutters undervisning altså 3 timer, men vi sender jer ud til 4 1/2 times undervisning. Så er der tid til pause og underskrift af papirer, uden at tage tid fra din lovpligtige undervisning. Derfor har du ikke mistet lovpligtig kørsel at du stoppede din kørsel 30 min før for at ordne underskrift og eventuelle spørgsmål.
Dine køretimer skal naturligvis ikke stoppe 5-10 min før men evaluering af din kørsel er også en meget vigtig del af din køretime.
Jeg ser også at du bestod din køreprøve i 1 forsøg så det er jo dejligt.

Nyd dit kørekort og kør fornuftigt.

Johnnie Everland - Søernes Trafikskole


Søernes Trafikskole
4

God teori og køreundervisning.

Teorien fungerede fint på computeren og det var dejligt at man selv kunne vælge hvornår man havde tid til det. Køreundervisningen fungerede også fint, det er dog en smule dyrt, men det er jo prisen for god undervisning.


Søernes Trafikskole
  • Anna
  • 1 Bewertung
  • Verifizierter Kunde
5

professionel og personlig undervisning

Jeg skulle generhverve mit kørekort, og havde behov for at få det afviklet hurtigt og effektivt, og med fokus på de ting, som jeg havde behov for at træne. Dette blev fuldstændigt opfyldt hos Søernes Trafikskole; Jeg startede dagen efter jeg havde tilmeldt mig, og jeg oplevede stor fleksibilitet med hensyn til både teori- og køreundervisning, således at jeg kunne få det til at passe sammen med et travlt studie.
Teoriundervisningen var meget konkret og præcis, og efter endt undervisning var jeg aldrig var i tvivl om, hvad var det rigtige at gøre i en given situation, og således bestod min teori med 0 fejl.
Ydermere var jeg meget tilfreds med min kørelærer som, dels var teknisk dygtig, men som også forstod at gøre undervisningen personlig. Således lykkes det ham faktisk at lære mig at lave en parallelparkering...
I det hele taget var jeg meget glad for mit forløb, og vil bestemt anbefale Søernes køreskole til andre.


Søernes Trafikskole
5

Jeg kan godt anbefale Søernes Trafikskole fordi deres forløb er grundigt og de gøre hvad de kan for at hjælpe os bestå første gang.

En af de bedste fordele er deres ekstra undervisning til teoriprøven samt ubegrænset adgang til teoretiske undervisning og øvelser.

Kørelæren var meget god og jeg lært at køre bil med manuelt gear meget hurtigere end forventet.

Jeg bestod både min teoriprøve og min køreprøve den første gang.


Søernes Trafikskole
  • Janus
  • 3 Bewertungen
  • Verifizierter Kunde
4

Dét man skal bruge

Skiftede kørelærer. Den første virkede træt af sit job. Deb anden (Jenni) var fantastisk, og jeg bestod i færde hug uden problemer.


Søernes Trafikskole
  • Marie
  • 2 Bewertungen
  • Verifizierter Kunde
4

Glimrende køreskole

Jeg tog mit kørekort på Søernes trafikskole i løbet af efteråret 2011, og har generelt været rigtig tilfreds med hele forløbet. Teoriundervisningen foregår foran en skærm, så man kan tage den i det tempo der passer bedst og ikke er afhængig af at følge et hold på bestemte ugedage. Derudover kan man altid stille alle sine spørgsmål til Johnnie, uanset hvor dumme de er, og få en pædagogisk forklaring på det hele.

Derudover er der teoriprøveaftener om onsdagen, hvor man dels får en masse uundværlige tips til hvordan man består teoriprøven, dels tager to teoriprøver og bagefter diskuterer svarene. Det er virkelig effektivt, for teoriprøver handler kun halvvejs om at forstå teorien og huske reglerne: Det sværeste (synes jeg i hvert fald) er faktisk at lure de ofte ret kryptiske formuleringer der bliver brugt i politiets prøver. Så det er rigtig rart at man kan tage lige så mange teoritimer og teoriprøver som man orker uden ekstra betaling.

Til den praktiske undervisning havde jeg en utrolig pædagogisk og meget tålmodig lærer, Jan, som lærte mig alt hvad jeg havde brug for for at kunne køre en bil forsvarligt. Han var virkelig god til at rette fejl på en positiv måde og til at rose de ting jeg gjorde rigtigt, så jeg hurtigt kunne blive mere selvsikker bag rattet. Og til at finde ud af hvad jeg havde brug for ekstra øvelse i, så vi kunne træne det ekstra meget. Ham kan jeg kun anbefale til alle der vælger Søernes Trafikskole.

Hvis jeg skal foreslå noget der kunne gøres bedre, må det blive at det ville have været rart hvis man også kunne hente teoriundervisningen og teoriprøverne på sin computer derhjemme, så man lettere kunne repetere og øve sig. Og jo, det er da temmelig dyrt, især hvis man synes man har brug for mange køretimer, men jeg synes egentlig pris og kvalitet hænger meget godt sammen.

Alt i alt kan jeg i hvert fald sagtens anbefale Søernes trafikskole


Søernes Trafikskole
5

OUTSTANDING

Jeg har været ret uheldig med 2 andre køreskoler, men valgte så Søernes trafikskole på anbefaling fra en anden og det var et rigtig godt valg

Det har været en helt fantastisk yahoo oplevelse for mig som var en kende nervøs, men fik en fantastisk sød og tålmodig kørelærer, så selv for mig på 42 år var der håb, og jeg fik det og er super lykkelig... ;-))


Søernes Trafikskole
  • Hanna
  • 1 Bewertung
  • Verifizierter Kunde
5

super hyggelig og meget grundig køreskole med pædagogiske lærere

Meget grundig undervisning hos Søernes Trafikskole. Alt bliver skåret ud i pap, så enhver forstår det. Derudover kan man når som helst stille Johnnie spørgsmål, ligemeget hvor dumme de er.

Derudover er der gratis ekstra undervisning i 4 onsdage før ens teoriprøve hvor man virkelig bliver rustet til til prøven. man får en masse tips, som er guld værd!

Kørelærer Jenny var fantastisk sød, meget pædagogisk og man gik altid fra timen med en god følelse, ligemeget om man havde lavet nogle fejl undervejs. Du vil aldrig blive skældt ud af hende og derfor er det altid en god oplevelse at lære at køre med hende.

Jeg kan varmt anbefale Søernes Trafikskole pga grundigheden i undervisningen, de søde kørelærere og at der bare er styr på det hele.

Og så er det altid super hyggeligt at være på køreskolen, hvor svigermor sidder i receptionen og altid møder en med et smil.

Man kan mærke at alle er glade for at arbejde på skolen og det smitter af.

Så vælg Søernes Trafikskole, det er det sikre valg, selvom det måske er lidt dyrere end andre skoler. Jeg bestod både teori og praktisk prøve i første hug, selvom jeg aldrig havde forestillet mig at jeg skulle have kørekort. Og endda på en måde så jeg føler mig tryg bag et rat, fordi Jenny har lært mig at kigge mig grundigt over skulderen + spejlene.


Søernes Trafikskole
5

Helt igennem fantastisk!

Jeg tog mit kørekort for bil fra juli - oktober på Søernes Trafiksskole.
Det var en helt igennem fantastisk oplevelse der både bød på venlige og engagerede medarbejdere samtidig med smart og praktisk undervisning via computere.
Denne køreskole vil jeg anbefale til alle der skal starte på kørekort, hvad enten det er generhverv, første gang osv.


Søernes Trafikskole
  • Adrian
  • 2 Bewertungen
  • Verifizierter Kunde
4

Professionelt, god service

De ansatte på Søernes Trafikskole er god til få én i gang med kørekortet og sætte én ind i, hvordan det hele fungerer. Selve køreskolen er et rart sted, og den flexible computerundervisning fungerer. De er gode til at svare på spørgsmål, og der er generelt en god information. De har oven i købet ekstra gratis teori nogle aftener, som gør én klar til teoriprøven. Jeg deltog, og jeg bestod med 0 fejl. Min kørelærer havde ikke helt så meget tid, så det tog lidt tid at få alle køretimerne med, og dermed også kørekortet. Kørelærerne har nok bl.a. travlt pga. de mange kunder hos Søernes Trafikskole. Alt i alt en god køreskole.


Søernes Trafikskole
  • Eva
  • 1 Bewertung
  • Verifizierter Kunde
5

Meget tilfreds

Kombinationen af den pc-baserede teoriundervisning, teoriprøveaftener og en rigtig god kørelærer har været lige i øjet. Den individuelle teoriundervisning betyder, at man kan gennemgå teorien i sit eget tempo, teoriprøveaftenerne er rigtig god træning i alle de regler, man skal kunne til teoriprøven og Jan var lige den rette kørelærer for mig. Han er stille og rolig, god til at tilpasse undervisningen, så vi trænede det, jeg havde svært ved og sidst men ikke mindst var han god til løbende at fremhæve, når jeg gjorde fremskridt, så jeg hele tiden oplevede, at det gik den rigtige vej med at lære at køre bil.
Jeg bestod både teori- og køreprøve første gang og kan varmt anbefale Søernes Trafikskole.


Søernes Trafikskole
5

Elsker bare den køreskole!!!!!!!

Teorien kan jeg ikke sætte en finger på.....

MEN MEN MEN MEN MEN MEN MEN MEN det kan jeg på min kørelærer.

Min kørelærer hed Jan.
Han har under hele forløbet været utrolig god og enorm grundig, fra første køretime har han lagt vægt på at man/jeg havde følelsen af at være i kyndige hænder og det har jeg.

Har aldrig følt mig utryk i bilen, hvilket undrer mig da jeg ofte er en utryk personlighed.... MEN igen Jan min kørelærer har en kæmpe indvirkning på min utrykhed... så det er med ærlighed i min anmeldelse når jeg skriver at jeg elsker den køreskole og ikke mindst kørelæren Jan.

er glad for mit kørekort og savner på samme tid mine fantastiske køretimer med Jan... HULK


Søernes Trafikskole
  • Tanni
  • 1 Bewertung
  • Verifizierter Kunde
5

FULDSTÆNDIG PERFEKT!

Jeg kunne ikke ønske mig en bedre køreskole, og specielt ikke en bedre kørelærer end Anne! Hun var fantastisk, jeg vil anbefale hende til alle som vælger søernes trafikskole. Hun er tålmodig, taler på en måde alle kan forstå, lytter hvis man har svært ved ting, forbereder sig lang tid før man skal ud og køre, er rolig - og i det hele taget bare en super kørelære.


Søernes Trafikskole
  • Diana
  • 1 Bewertung
  • Verifizierter Kunde
5

super personligt

Jeg fik afvide om søernes trafikskole via en go veninde. og besluttede mig for at starte.

Når man kommer der så blir man bare behandlet som om de har kendt en i flere år, og er super hjælpsomme, selv med de mest banale problemer.

der er altid styr på tingende og så har de en fantastisk kaffemaskine der laver en rigtig lækker varm kakao..hihi
rigtig god på de kolde aftner når man studere teori.

alt i alt en rigtig god køreskole som jeg med glæde vil anbefale.


Søernes Trafikskole
  • Clara
  • 1 Bewertung
  • Verifizierter Kunde
4

Kan klart anbefales

Jeg startede med at tage kørerkort, en månedstid før min 18års fødselsdag. Jeg syntes den måde tingene forgår på er rigtig fin. Når man selv kan sidde og læse/hører teori, så kan man jo altid gå et slide tilbage hvis man missede noget, det ville man ikke kunne hvis det var klasseundervisning. Lærerne på skolen var også meget imødekommende og hjælpsomme. Jeg kan klart anbefale søernes trafikskole. Jeg har allerede fået en af mine veninder til at starte der og hun er også meget tilfreds.
Tak for hjælpen med kørerkortet Søernes trafikskole


Søernes Trafikskole
  • Ida
  • 1 Bewertung
  • Verifizierter Kunde
5

Rigtig god oplevelse

Hos søernes bliver man taget godt hånd om både til teori og praksis. Jeg bestod begge prøver i første hug - teori med 0 fejl!!
Adam's teoriaftener var rigtig lærerige og Johnnie var der altid for at hjælpe hvis man havde problemer eller spørgsmål til teorien.
Jeg havde Michael som kørelærer, og det var jeg rigtig glad for, så jeg har haft en rigtig god og tryg oplevelse som har gjort mig til en god bilist.
Alt i alt en fantastisk køreskole som kun kan anbefales!


Søernes Trafikskole
  • Peter
  • 1 Bewertung
  • Verifizierter Kunde
5

Din trafikale redningsvest

I både høj og lav søgang, har man brug for den rette hjælp. Søernes Trafikskole, og især min kørelærer Jan, var derfor det perfekte match for mig i det trafikale verdenshav. De gav mig en grundig og rolig vejledning og indførelse i bil og trafik kundskabens udfordringer. Jeg glæder mig med andre ord til at stå på egne ben, bag roret eller måske snarere bag rettet i min fremtidige bilfærd...


Søernes Trafikskole
5

Seriøs, behagelig og effektiv!

Da jeg for nyligt bestemte mig til at det måtte være på tide at få kørekort (jeg er sidst i trediverne) talte jeg med venner og kollegaer om deres oplevelser med at tage kørekort. Det var decideret skrækhistorier imellem og jeg bestemte mig derfor for at finde en af de større og mere seriøse skoler.

Det endte med Søernes trafikskole og det har jeg bestemt ikke fortrudt!

Allerede ved intro-aftenen kunne man mærke at Jonnie Everland brænder for sin trafikskole, fagligheden var i højsædet - forløbet blev grundigt gennemgået og man følte sig velkommen fra dag et.

Det var for mig en stor fordel med den individuelle og fleksible pc-baserede teori-undervisning, ligesom det var let at booke tider og repetere regler gennem den omfangsrige hjemmeside.
Indimellem syntes man måske det hele blev skåret lidt rigeligt ud i pap, men når man lidt senere kom til noget indviklet, så var det pludseligt rigtig rart med den grundige tilgang. Teoriprøven blev bestået første gang, med 1 fejl!

Selve køreundervisningen forløb også rigtig fint, det var lidt af en overvindelse for mig at svinge en bil ud i den københavnske trafik, men min kørelærer Henrik håndterede det fint og der gik ikke længe før jeg faktisk syntes det var lige så sjovt som det var skræmmende.

I Køreundervisningen var der plads til lange og hyggelige samtaler, men også absolut stilhed når koncentrationen krævede det.
Ved starten af hver kørerlektion, blev der repeteret på det der ikke havde fungeret så godt ved sidste lektion. Det var derfor meget tydeligt at mærke når man efterhånden blev bedre til de ting man havde svært ved, en dejlig fornemmelse!

Jeg havde tidligt meddelt Henrik at det ikke var så vigtigt for mig om jeg endte med at tage et par timer mere end gennemsnittet, det var vigtigere at jeg følte mig tilstrækkeligt kompetent inden køreprøven. Jeg endte da også med at have lidt flere køretimer end snittet, men resultatet blev så også at køreprøve blev bestået i første forsøg.

Man kan sikkert finde billigere lovpakker andre steder, men man får som regel hvad man betaler for og jeg er vældig tilfreds med at jeg valgte Søernes trafikskole.


Søernes Trafikskole
5

Fungerer perfekt

Kan varmt anbefale Søernes Trafikskole. Johnny tager super godt imod alle elever og giver dig følelsen af at være i gode, stabile go ærlige hænder. Jeg har intet haft at udsætte på behandlingen - altid hjælpsom og i mødekommende, selv ved dumme spørgsmål.

Udover Johnny som leder, så kan jeg varmt anbefale kørelærer Adam, som førte mig igennem forløbet ude i bilen. Stabil, sikker, venlig og reel hele vejen igennem.

Tak for kørekortet,
bedste hilsner Rasmus


Søernes Trafikskole
5

Fantastisk:)

Rigtig go køreskole.. De er rigtig søde og har styr på deres ting.. Fik selv dem anbefalet og kan kun give den anbefaling vidre.. Og selvfølgelig tak til jenny som har været en fantastik kærelære:)


Søernes Trafikskole
  • Thomas
  • 1 Bewertung
  • Verifizierter Kunde
5

A+++

God og venlig køreskole.


Søernes Trafikskole
2

Okay... men ikke mere end det.

Søernes trafik skole er søde og rare mennesker og et fint sted at være, folk snakker pænt og det er altid med et smil på læben man ser de ansatte dernede. Der er dog en del ulemper. Måske var jeg uheldig, men min oplevelse var godt nok ikke kun positiv;

Jeg oplevede at man nemt kunne miste 5-10 minutter af en køretime, fordi kørelæren ikke lige kunne tilpasse hvor længe det tog at køre ruten, men sjovt nok tog det aldrig længere tid.

Prisen er helt latterligt dyr, jeg dumpede køreprøven og skulle betale 750,- krone for en ny prøve og 860 for at få lov og låne min læres bil under prøven. Helt latterligt.

Prisen på en køretime á 45 minutter er 330 kroner, når man så også lige får skåret 10 minutter af hvergang så føler man sig sgu lidt rippet den dag man står med kortet i hånden. De fleste elever ender jo med at komme af med 15-16.000

Teori undervisningen blev skåret meget ud i pap, i stedet for at snakke som om det var til voksne mennesker, hvilket det jo nødvendigvis er. Tilgengæld er undervisningen som Adam holder om onsdagen helt genial.

Samlet set; Søernes trafik skole er et fint sted at tage sit kørekort men der er nogen hager jeg synes man burde ændre som jeg nævnte ovenfor.

Antwort von Søernes Trafikskole

Dejligt at du synes Søernes Trafikskole er et fint sted at tage sit kørekort men ærgerligt at du alligevel ikke er helt tilfreds.

Som du kan se på de øvrige anmeldelser er vore kunder normalt meget tilfredse.

De 750 kr. er et gebyr som staten tager for din køreprøve. Det er altså ikke et gebyr skolen modtager og det er måske lidt meget at give os skylden for dette gebyr.
At du skal betale 860 kr. for din køreprøve må også siges at være meget rimeligt. Faktisk er det den helt samme pris du har givet for dine køretimer. Du betaler nemlig for 45 minutters opvarmningskørsel samt den tid du bruger din lærers bil til køreprøven. Du finder ikke nogle køreskoler, eller andre virksomheder i øvrigt, som låner dig en bil og underviser ud, gratis.

At teoriundervisningen bliver skåret ud i pap er måske netop grunden til at vi har så mange af vore elever består teoriprøven 1. gang, ligesom du jo gjorde. Når det er sagt, så ved vi godt at undervisningen kan gøres endnu bedre, og derfor søsættes vores nye undervisningssystem her i efteråret 2011.

At du skulle have mistet 5-10 minutter af din køretime, er ikke i orden. Hvis du er tilbage 10 minutter for tidligt så skal du have de 10 minutter ekstra næste gang du kører. Ærgerligt at du ikke kom og sagde dette til mig. Så havde jeg straks kunne rette op på dette og løst problemet.

Tillykke med dit kørekort og kør forsigtigt.

Johnnie Everland, Søernes Trafikskole


Søernes Trafikskole
5

Sublimt!

Ikke mindre end en fremragende køreskole. Fleksibel teori og kompetente kørelærer. Og så er der super god stemning. Bestod både teori og køreprøve 1. gang. Så skal du tage kørekort, skal du helt sikkert tage det her!


Søernes Trafikskole
  • Ole
  • 1 Bewertung
  • Verifizierter Kunde
4

Intenst og hurtigt

Super så hurtigt det kunne gennemføres

Altid få fat i kørelærer - meget positivt

Stor fleksibilitet

Alt i alt - meget tilfreds

Punkt at forbedre : mere information om mødesteder i god tid

Antwort von Søernes Trafikskole

Hej Ole.
Først mange tak for din gode anmeldelse. Vi forsøger altid at gøre det til en god oplevelse at tage sit kørekort. Stor ros til at du skriver et punkt hvor vi kan forbedre os. Vi søger hele tiden at forbedre os og har mange nye ting på vej. Må jeg spørge til hvilken situation du ikke fik besked om mødested i god tid?

Tillykke med dit kørekort.

Johnnie Everland - Søernes Trafikskole.


Søernes Trafikskole
5

Kørekort helt uden anmærkninger

Jeg tog mit kørekort som 48-årig og bestod første gang uden anmærkninger. Det var og er mit mål at blive en god bilist, ikke bare at bestå. Jeg fik 28 køretimer i alt, hvilket er to timer over gennemsnittet hos Søernes Trafikskole - uanset alder. Jeg betalte 2000 ekstra for det såkaldte lynforløb, men det betød også, at det kun tog mig to måneder og tre dage at tage kørekortet. Stemningen på køreskolen er god og alle er meget hjælpsomme. Jeg savner faktisk at se Johnni og min kørelærer, Adam. Det bliver altså ikke ret meget bedre!


Søernes Trafikskole
5

Professionelle lærere med faglig kompetence og indlevelse

Jeg har været meget tilfreds med Søernes Trafikskole. Jeg vil gerne takke min teorilærer Johnny, som er så entusiastisk, humoristisk og letforståelig mht. den grundlæggende teori. Selvfølgelig en stor ros til min dygtige kørelære Adam, som var helt fantastisk til at oplære og motivere mig hver eneste gang, da vi havde køretimerne. Adam er en faglig engageret kørelærer, som gjorde mig opmærksom på alle de fejl jeg begik og evaluerede vores tur hver gang. Det afgørende var, han fik mig til at indse nogle fejl som jeg selv overså. Desuden er han den person, der virkelig inspirerede mig til at levere en absolut fejlfri køreprøve på det rigtige tidspunkt i det rigtige sted. Jeg erhvervede i øvrigt kørekortet på 60 dage og bestod både teori og køreprøve problemfrit hvilket jeg er sikker på bl.a. skyldes dygtige kørelærere og en anbefalelsesværdig køreskole.


Søernes Trafikskole
  • Anne
  • 1 Bewertung
  • Verifizierter Kunde
5

FANTASTISK

God oplevelse - gode lærer - gode lærerige lektioner - alt i alt en rigtig god køreskole som jeg virkelig vil anbefale til folk der vil tage kørekort!


Søernes Trafikskole
  • Jakob
  • 1 Bewertung
  • Verifizierter Kunde
4

God køreskole

Fint tilfreds. Jeg bestod alle prøver første gang, og klarede mig igennem på et minimum. Jeg giver mine varmeste anbefalinger til kørelæren, Jan.


Søernes Trafikskole
5

Bestået i første forsøg!

Kan absolut anbefale søernes køreskole, jeg bestod teori med en enkelt fejl og klarede køreprøven uden problemer.

Teoriundervisningen er med vilje sværere end teoriprøven, og det samme gælder for køretimerne, det betyder at man er godt udrustet til at klare ikke bare køreprøven, men også føler sig godt klædt på til at blive en sikker bilist i fremtiden.


Søernes Trafikskole
  • Nickie
  • 2 Bewertungen
  • Verifizierter Kunde
5

AWESOME;D

Jeg synes at jeg fik en super god kørelære(Mik Marker) selvom han virkede lidt stresset en gang imellem, så fik han altid leveret en god undervisning og havde altid tid til at snakke med dem der havde brug for det.
Det er første gang jeg har oplevevet en "menneskelig" kørelære, så det er klart en bonus!
Jeg vil helt klart sprede rygtet, da jeg ville ønske at jeg tog mit bil kørekort hos søernes køreskole.

Fortsæt det gode arbejde guys (and ladies)


Søernes Trafikskole
  • Johan
  • 1 Bewertung
  • Verifizierter Kunde
5

Den sikre vej til et kørekort

Søernes Trafikskole er en meget professionel trafikskole som er dedikeret til at sørge for, at alle deres elever får et kørekort. Gennem teorilektioner med mulighed for spørgsmål, teoriaftener som gennemgår faldgruber i teoristoffet, samt meget professionelle kørelærere er Søernes Trafikskole den sikre vej til et kørekort. Jeg har nydt at tage mit kørekort hos Søernes Trafikskole og anbefaler andre som vil have god undervisning, et behageligt og lærerigt miljø samt (selvfølgelig) et kørekort at tage det her.


Søernes Trafikskole
  • KKV
  • 3 Bewertungen
  • Verifizierter Kunde
4

Super!

Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger!! Meget professionelt, så man føler sig i trygge hænder!


Søernes Trafikskole
  • Stefan
  • 1 Bewertung
  • Verifizierter Kunde
4

de kan det de skal

Fint forløb, dygtig kørelærer, men til tider kunne man føle at teorien blev skåret så meget ud i pap kun for at nå op på de timer der kræves i lovpakken


Søernes Trafikskole
5

den bedste kørelære ( mik maker )

det kunne ikke blive bedre og bedre kørelære findes nok ikke


fand diese Bewertung hilfreich. Stimmen Sie dem zu?

Vielen Dank für Ihre Bewertung.
Um sicherzustellen, dass alle Bewertungen auf Trustpilot von realen Personen sind, müssen Sie bitte Ihre E-Mailadresse verifizieren. Sie haben eben gerade eine E-Mail mit einem entsprechendem Aktivierungslink erhalten.

Schließen